| Danske Lions klubber startede Lions Quest Danmark i 1988. Materialet bruges i dag i 38 lande og er f.eks. meget udbredt i Norge og Sverige. I Danmark har Lions til dato gennemført 170 kurser med ca. 3.800 personer, der har lært at bruge undervisningsmaterialet. Det har fortrinsvis været skoleledere, lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i den offentlige skole og i privatskoler. Men også en del SSP-medarbejdere har med stort udbytte deltaget. Lions Quest Danmark har udgivet et undervisningsmateriale med emner, som tilbydes til brug for forskellige klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse. Materialet og undervisningsprogrammerne hedder Holdning & Handling; disse ord dækker på fin vis indholdet af kurserne og lærervejledningerne. Se mere på: http://www.holdningoghandling.dk/ |